Akustik 0.1

EN LILLE GUIDE TIL GOD OG BÆREDYGTIG AKUSTIK

Akustik påvirker os alle, om vi vil det eller ej. Dårlig akustik nedsætter taleforståelsen, påvirker koncentrationen, og det kan endda påvirke menneskers fysiske og mentale velvære. Dette har bl.a. hovedpine, stress eller anspændthed som følge. Det er derfor altid godt at have akustikken i tankerne, når man indretter et rum eller en bygning – både privat og i erhverv.

Vi har her samlet 5 simple tips, der er værd at have i tankerne, når man vil opnå et bæredygtigt akustisk miljø.

1. Hvad er efterklangstid?

Illustration af, hvordan efterklangstid fungerer

Der findes mange måder, hvorpå man kan vurdere, hvorvidt akustikken fejler i et rum. Den bedste indikator er i sidste ende det menneskelige øre, men der findes flere indikatorer, som man kan rette sig efter.

Hvis det er svært at tale afslappet i et rum og anstrengende at forstå, hvad andre siger, så skyldes det ofte lang efterklangstid. Efterklangstiden er den tid, det tager, fra en lyd udsendes, til den falder med 60dB. Det vil ofte sige den tid, det tager, for en lyd at falde til et niveau, der er behageligt eller ikke-hørbart for det menneskelige øre. Der er en række faktorer der påvirker efterklangstiden, men ofte forlænges den, hvis der er mange frie, hårde overflader.

Den generelle regel er, at jo kortere efterklangstid, jo bedre opleves akustikken i rummet.

Klasselokaler i danske skoler må f.eks. ikke have en efterklangstid på over 0,6 sekunder, da dette gør det anstrengende for eleverne at høre læreren. Den lange efterklangstid kan desuden øge det generelle støjniveau – det vi kalder Lombard-effekten

Ønsker man at lave akustisk renovering er det altså efterklangstiden, der skal nedsættes. Der findes en række apps, der kan give én en grundlæggende måling af et rums efterklangstid, så man har noget at arbejde ud fra.

Efterklangstiden kan nedsættes ved at opsætte akustiske materialer eller flytte om på inventar. Det akustiske materialer bremser eller absorberer lydbølgerne helt, så der kun er minimal refleksion.

Infoboks

Måleenhed for lydstyrke. Det er en logaritmisk skala, der fordobles ved en stigning på 3 dB. Blade, som rasler i vinden, en myg eller moder- ne computere når kun lige akkurat op på 10 dB. Hvisken ligger på omkring 30 dB, en almindelig samtale er på cirka 60 dB. En baby, der skriger højt, rammer, ligesom en motorcykel, godt 80 dB. Hvis man elsker at gå på diskotek, udsætter man sig for det samme lydniveau (op til 110 dB), som en trykluftshammer eller en rundsav frembrin- ger. Støjen fra et jetfly er på godt 130 dB – det vil sige hørelsens smertegrænse.

Lombard effekten (eller cocktail eller børnehave effekten) er tendensen til, at vi taler højere og mere larmende, desto mere larmende miljø, vi opholder os i.

2. Hvad gør man?

Når vi taler eller støjer, breder lyden sig i alle retninger rundt i rummet og refleksteres ligesom kugler på et 3D billardbord. Det gælder om at forhindre denne refleksion med absorberende overflader.

Som regel begynder vi med akustikloftet. Men ofte er det ikke tilstrækkeligt. I rum med højt til loftet (eller hvor der er et mindre virksomt akustikloft) skal der dæmpes på væggene, tæt på støjkilderne,

Man regulerer akustikken ved at dæmpe de mest reflekterende overflader med absorberende materiale. Desto flere m2 absorbernde materiale, desto mindre refleksion – desto kortere efterklangstid.

Man kan dæmpe i lofter, på vægge, gulve og under in- ventar. Hvad der er mest virksomt og æstetisk tiltalen- de afhænger helt af rummets arkitektur.

3. Hvad med rummets funktion?

Illustration der viser de tre hovedområder i et arbejdsmiljø: Koncentration, kommunikation og kreation

Det bør altid overvejes, hvad man forsøger at opnå med akustisk regulering. Er det et storrumskontor, hvor mange skal kunne koncentrere sig? Er det et rum til børn der leger? Er det et sted, man skal kunne udfolde sig kreativt? Måske en blanding?

Der er intet entydigt svar på, hvordan man designer akustik efter rumfunktion. Hvis vi f.eks. har et kontor, der fordrer koncentration, vil vi gerne dæmpe så meget som muligt. Jo mere materiale, jo bedre dæmpning.

Dette er ideelt for stille arbejde, men kan måske føles overdæmpet, hvis man også ønsker at kunne føre afslappet samtale i rummet.


Man kan også forestille sig et rum, hvor der både skal være plads til fokuseret arbejde, samtale og kreativ udfoldelse. Her vil det ikke være ideelt at fylde rummet op med akustisk materiale. I stedet kan man overveje at zoneopdele rummet med akustiske skillevægge, således at koncentration foregår i en dæmpet og isoleret zone, hvor samtale og kreativ udfoldelse kan foregå i en anden zone, hvor man kun dæmper ned til en efter- klangstid, der øger taleforståelsen.

4. Hvad med udseendet?

Akustik handler typisk om lyd og dens indflydelse på menneskelig performance. Det er altså øret, der skal tilfredsstilles. Men vi mennesker indtager også et miljø med vores øjne. Man bør derfor altid overveje det visuelle indtryk, som en akustisk løsning giver. Sætter man blot nogle rå plader på væggene uden videre tanke for design, kan det føre til negative effekter for dem, der bruger rummet. Man bør derfor altid tilgodese brugernes smag og æstetik i designet af akustikreguleringen.

Dette kan gøres på mange måder. Man kan f.eks. betrække akustiske paneler med et motiv efter eget valg, bruge forskellige farver, sætte dem i rammer, konturskære dem eller designe dem modulært, så de kan sammensættes skulpturelt. Der er mange muligheder, og kun brugerne af et rum kan afgøre, hvad der er det rette udtryk for dem.

5. Hvad med bæredygtighed?

alien-1294088_960_720

Hos os i Intelligent Space arbejder vi med et absorberende materiale fremstillet 100 % af genbrugt materiale. Vi transporterer og bearbejder så lidt som muligt og sikrer på den måde et meget lavt CO2 aftryk.

Vores soundscapes, som vi kalder det færdige akustiske produkt er robuste, tåler grundig rengøring, tåler opsætning, nedtagning og opbevaring. Soundscapes er i vores egne designs tænkt modulært, så de samme mål går igen og man kan bruge samme montageprofiler på nye og genbrugte soundscapes. Når tiden endelig har sat sine spor kan soundscapes genbruges uden anden indsats end at aflevere til almindeligt PET genbrug.

Så forhåbentligt er det ikke helt så uoverkommeligt, dyrt og uæstetisk som akustikregulering godt kan virke i markedet.

Et ønske om velvære må være grundlæggende for al arkitektur

Jørn Utzon

1948, dansk arkitekt

Læs på farten?

Har du travlt? Så kan du her downloade “Akustik 0.1” som en flot og overskuelig PDF.