fbpx

Salgs- og Leveringsbetingelser
(Terms of sale and delivery in english will be added soon)

Følgende er salgs- og leveringsbetingelserne for Intelligent Space ApS. Disse gælder for alle typer handelskøb mellem Intelligent Space og andre virksomheder.

Ordrer
Ordrer er først gældende, når der foreligger en skriftlig ordrebekræftelse fra Intelligent Space. De specifikke betingelser for køb, levering, valuta og andre relevante forhold fremgår i ordrebekræftelsen. Såfremt der er fejl eller uoverensstemmelser i ordrebekræftelsen, skal disse meddeles Intelligent Space omgående, hvis man vil have mulighed for at annullere eller rette ordrebekræftelsen, herunder selve ordren.

Ændringer i Ordren
Da alle varer produceres specielt til ordre, er ordrebekræftelsen i udgangspunktet gældende og endegyldig. Ændringer, som indløber inden produktionen af ordren, er mulige, men kræver Intelligent Spaces skriftlige accept.

Reklamation og Returret
Der er i princippet ingen ubegrundet returret. I tilfælde af synlige skader må køberen enten få en kreditnota for det aftalte beløb eller få sendingen erstattet uden beregning. Det er køberens ansvar at inspicere, notere og dokumentere eventuelle transportskader ved modtagelse (gerne med foto) – herunder at kvittere hos fragtmanden, hvis varerne/emballagen er beskadiget ved modtagelsen. Denne inspektion og tilbagemelding skal i sagens natur foregå hurtigst muligt. Ved tydelige større skader skal køberen nægte at modtage sendingen.

Levering
Der kan forekomme forskydninger i levering af forskellige årsager. Intelligent Space påtager sig ikke ansvar for forsinkelser eller eventuelle følgeomkostninger af forsinkelser. Intelligent Space påtager sig dog ansvaret for at sikre opdateret kommunikation mellem køberen og de producerende og fragtansvarlige led i leverancen samt at løse eventuelle problemer i transportsystemet for at sikre den endelige leverance.

Betaling
Betalingsbetingelser fremgår af ordrebekræftelsen. Betalinger efter forfaldsdato vil blive pålagt en rente på 1% pr. løbende måned. I forbindelse med større ordrer kan Intelligent Space bede om en à conto betaling forud på 25-50%.

Montage
Intelligent Space har garantiforpligtelser under montagen, såfremt vi har ansvaret for montagen. Såfremt kunden påtager sig ansvaret for montagen, frafalder Intelligent Spaces kvalitetsansvar i forbindelse med montageprocessen.

Ejendomsret
Indtil fakturaen er betalt til fulde ejer Intelligent Space samtlige dele af leverancen – og kan, hvis nødvendigt, tilbagekalde dem.

Lov og Ret
Ud over de beskrevne salgs- og leveringsbetingelser forpligter vi os i øvrigt på Købeloven (LBK nr. 140).

Close Menu