Støj i skolen: Er det et problem?

Støj i skolen: Er det et problem?

Hvordan påvirker støj lærere og børn i løbet af en skoledag? I Tiesler, Machner og Brokmanns artikel ”Classroom Acoustics and Impact on Health and Social Behavior” (2015) undersøger de dette spørgsmål. De konkluderer, at der er en signifikant relation mellem akustiske forhold og både sociale og helbredsrelaterede problemer i klasseværelserne.

Hvordan påvirker støj lærere og børn i deres hverdagsliv i skolerne? Vi ved alle, at skoler, sammen med mange andre offentlige institutioner, kan være noget støjende. Vi ved også, at skoler kun sjældent har de nødvendige ressourcer til at sænke støjniveauet på anden måde end ved at forsøge at ændre børnenes adfærd. Dette er ikke nemt og leder til erkendelsen af, at skoler er støjende, ofte for støjende.

I Gerhart Tiesler, Rainer Machner og Holger Brokmanns præsentation ”Classroom Acoustics and Impact on Health and Social Behavior” (2015) ved den sjette udgave af ’International Building Physics Conference’ forsøgte de at forklare præcis, hvordan akustik fungerer i skoler, og hvordan det påvirker helbred og social adfærd. Dette gjorde de ved at analysere et dataset fra et projekt, der blev udført af Institute of Interdisciplinary School Research ved Bremen Universitet, hvor de, gennem en seksårig periode, monitorerede uddannelse, støjniveauer og andre variabler i forskellige skoler. Fra denne data kan de udpege en række interessante sammenhænge mellem akustisk miljø, støj og adfærdseffekter.

Det første spørgsmål, man bør rejses i en sådan undersøgelse er: Hvad er støj?. Tiesler et al. definerer det som sådan: ”Noise is more than an SPL [Lydtryksniveau – hvor ’høj’ eller ’kraftig’ en lyd er] measured in Decibel – it’s the result of an acoustic perception and cognitive process” (Tiesler et al., s. 3109). Således erkender artiklen noget vigtigt i studiet af lyd og akustik. Støj er ikke blot et decibelmål, der beskriver et højt lydtryksniveau eller lydstyrke. Støj er i stedet kontekstsensitivt. En meget høj lyd kan således være både støjende eller smuk afhængig af personen der hører og forstår den. Vi kan ikke blot måle støj i rent tekniske termer; vi er også nødt til at undersøge, hvordan mennesker reagerer og relaterer til bestemte lyde, hvis vi vil determinere, hvorvidt det er støj.

Med dette in mente foreslår Tiesler et al. et neutralt kriterium for undersøgelsen af støj i klasselokaler. De vælger at fokusere på hjerterytme, da hjerterytme for det meste er korreleret med lydtryksniveau, uanset hvordan vi forstår eller emotionelt relaterer til en lyd (dvs. vores hjerterytme påvirkes af lydtryksniveau, uanset om vi synes det er smukt eller støjende). På dette grundlag analyserede de en skoleklasse, der havde dårlig akustik i en uge efterfulgte af en uge med meget god akustik. Begge uger var det de samme studerende, samme lærere, og de fulgte det samme skema. Målene for hjerterytme kan ses i figur 1.

Rød = Meget god akustik, Sort = Dårlig akustik (Tiesler et al., s. 3110)

Figur 1 viser en interessant korrelation mellem hjerterytme og akustiske forhold. Når man hæver lydtryksniveauet, så ser man, at lærernes hjerterytme er markant mere påvirkede af den dårlig akustik. Som de konkluderer: ”The lower physical stressor noise causes a lower physiological stress reaction. So it’s a more human working condition” (Tiesler et al., s. 3110). God akustik mindsker det fysiologiske stressniveau for både lærere og elever, hvilket tyder på, at god akustik forbedrer arbejdsmiljøet for lærere såvel som studiemiljøet for studerende.

Gennem artiklen påpeger Tiesler et al. mange forskellige interessante pointer, som kan udledes fra skoleobservationerne. For eksempel fandt de ud af, at støjniveauet ændrer sig markant i løbet af en almindelig femlektioners skoledag baseret på det akustiske miljø (figur 2). Det er interessant at se, hvordan meget god akustik konsistent sænker støjniveauet, mens dårlig akustik konsistent hæver støjniveauet i løbet af dagen.

Rød = meget god akustik, Grå = dårlig akustik (Tiesler et al., s. 3110)

Lombardeffekten

Lombardeffekten får mennesker til at tale højere og i en højere pitch, når de er i støjende omgivelser, hvilket dermed eskalerer støjniveauet over tid. 

Man kan kun spekulerer over, hvorfor støjniveauet stiger i løbet af en dag med dårlig akustik, men Tiesler et al. nævner, at ”[w]ith ’bad’ acoustics in classrooms, ’working noise’ wil increase because of the ’Lombard Effect’ and becomes more and more a stressor with increasing fatigue. With ’very good’ acoustics and when the breaks between lessons are long enough for recreation, there is no increase in SPL” (Tielser et al., s. 3111). Med andre ord, så mener de, at det er Lombardeffekten, der er skyld i stigningen i støjniveauet i løbet af dagen, hvor ’meget god’ akustik minimerer støjniveauet fra morgenstunden. Dette giver generelt eleverne og lærerne færre støjindtryk at restituere fra og sætter Lombardeffekten ud af spil.

Tiesler et al. påpeger også, hvordan ’meget god’ og ’dårlig’ akustik påvirker støjniveauet af forskellige typer undervisning (s. 3111), og hvordan ordentlig ventilation understøtter restitutionen fra støjindtryk (s. 3113). Således forsøger de at etablere en klar og generel forbindelse mellem akustik og både det fysiske og kognitive helbred for elever og lærere.

Det er også værd at bemærke forbindelsen mellem akustik og antisocial adfærd, hvilket ofte er et andet problem, der opleves på skoler. Tiesler et al. forsøgte at tælle mængden af ’dysfunktionelle aktiviteter’ for den samme klasse med den samme lærer i både et ’dårligt’ og et ’meget godt’ akustisk miljø. En ’dysfunktionel aktivitet’ er en lidt vag term, men Tiesler et al. beskriver det som ”heckling or crying by students” (Tiesler et al., s. 3111). Figur 3 viser, hvordan mængden af dysfunktionelle aktiviteter faktisk varierer drastisk i løbet af en dag ved forskellige akustiske forhold.

Rød = meget god akustik, Grå = dårlig akustik (Tiesler et al., s. 3112)

Hvad kan vi lære fra dette? Forfatterne konkluderer, at forbedret akustik ultimativt vil lede til et mindre stressfuldt miljø, der muliggør en positiv ændring i elevers adfærd. Dette ændrer på sin vis den generelle opfattelse af støj i skoler. I skolerne forsøger vi ofte at lære eleverne, at de skal være stille. Dette gør vi for at minimere støjniveauet og muliggøre koncentration. Denne form for ’opdragelse’ er selvfølgelig vigtig, men Tiesler et al. påviser, at den modsatte strategi også er effektiv: Ved at forbedre rummets akustiske egenskaber bliver børnene mere stille og fokuserede. God akustik kan altså spille en central rolle i både støj- og adfærdsregulering.

Undersøgelsen fortæller os noget interessant, som ikke altid anerkendes i skoler og andre læringsmiljøer: Akustik er vigtigt! Man kan overveje, hvorvidt der er en direkte kausal relation mellem akustik og minimeringen af dysfunktionel adfærd, men alle disse resultater indikerer, som minimum, at akustik har en væsentlig indflydelse på både lærings- og undervisningsmiljøer.

De fund, som Tiesler et al. gør, bakkes også op af andre dele af litteraturen. Se for eksempel rapporten Plads til Alle (2011) af Københavns Kommune, hvor de fandt, at akustiske ændringer i vuggestuer gjorde en væsentlig forskel for det rapporterede stressniveau hos medarbejderne. Se også Campbell, Brokmann, Vugts & Oorschot-Slaats præsentation ved Euronoise 2018, hvor de fremlagde overbevisende evidens for, at der er et reelt problem med støj i læringsmiljøer.

Litteraturen om skoleakustik er bred og varieret, og de fleste lærere, der arbejder med børn, vil sikkert kunne medgive, at støj ofte er et problem. Derfor er Tiesler et al.s pointer om både fysiologisk stressniveau, støjniveau og dysfunktionel adfærd i skoler relevante for at åbne folks ører for støjens problemer. Heldigvis er der allerede mange skoler, der har konfronteret problemet med deres akustiske soundscapes og, forhåbentligt, vil mange flere skoler snart indse deres behov for akustisk planlægning og overvejelse.

Litteratur

– Campbell, G., Brokmann, H., Vugts, J., & van Oorschot-Slaat, E.: “Acoustic Impact on Effective Teaching and Learning Activities in open Learning Spaces”. Presentation delivered at Euronoise 2018. Link: http://www.euronoise2018.eu/docs/papers/293_Euronoise2018.pdf

– Tiesler, G., Machner, R., & Brokmann, H.: “Classroom Acoustics and Impact on Health and Social Behaviour” in  Energy Procedia 78, 2015, Elsevier Ltd. pp. 3108-3113

– Wiegman, I., Jensen, M. F., Andersen, T. R., & Nielsen, P. M.: Plads til Alle. 2011. Published by TeamArbejdslive ApS and made for Københavns Kommunes Børne- og Ungeforvaltning.

Leave a Reply

Please Login to comment or comment as a guest below
avatar
Luk menu