fbpx

This is education

Støj i skolen: Er det et problem?
Teacher hands out assignments to noisy elementary school kids. Acoustic Studies

Støj i skolen: Er det et problem?

Hvordan påvirker støj lærere og børn i løbet af en skoledag? I Tiesler, Machner og Brokmanns artikel ”Classroom Acoustics and Impact on Health and Social Behavior” (2015) undersøger de dette spørgsmål. De konkluderer, at der er en signifikant relation mellem akustiske forhold og både sociale og helbredsrelaterede problemer i klasseværelserne. Hvordan påvirker støj lærere og børn i deres hverdagsliv i skolerne? Vi ved alle, at skoler, sammen med mange andre offentlige institutioner, kan være noget støjende. Vi ved også, at skoler kun sjældent har de nødvendige ressourcer til at sænke støjniveauet på anden måde end ved at forsøge at ændre børnenes adfærd. Dette er ikke nemt og leder til erkendelsen af, at skoler er støjende, ofte for støjende. I Gerhart Tiesler, Rainer Machner og Holger Brokmanns præsentation ”Classroom Acoustics and Impact on Health and Social Behavior” (2015) ved den sjette udgave af ’International Building Physics Conference’ forsøgte de at forklare præcis, hvordan akustik fungerer i skoler, og hvordan det påvirker helbred og social adfærd. Dette gjorde de ved at analysere et dataset fra et projekt, der blev udført af Institute of Interdisciplinary School Research ved Bremen Universitet, hvor de, gennem en seksårig periode, monitorerede uddannelse, støjniveauer og andre variabler i forskellige skoler. Fra denne data kan de udpege en række interessante sammenhænge mellem akustisk miljø, støj og adfærdseffekter. Det første spørgsmål, man bør rejses i en sådan undersøgelse er: Hvad er støj?. Tiesler et al. definerer det som sådan: ”Noise is more than an SPL [Lydtryksniveau – hvor ’høj’ eller ’kraftig’ en lyd er] measured in Decibel – it’s the result of an acoustic perception and cognitive process” (Tiesler et al., s. 3109). Således erkender artiklen noget vigtigt i studiet af lyd og akustik. Støj er ikke blot et decibelmål, der beskriver et højt lydtryksniveau eller lydstyrke. Støj er i stedet kontekstsensitivt. En meget høj lyd kan således være både støjende eller smuk afhængig af personen der hører og forstår den. Vi kan ikke blot måle støj i rent tekniske termer; vi er også nødt til at undersøge, hvordan mennesker reagerer og relaterer til bestemte lyde, hvis vi vil determinere, hvorvidt det er støj. Med dette in mente foreslår Tiesler et al. et neutralt kriterium for undersøgelsen af støj i klasselokaler. De vælger at fokusere på hjerterytme, da hjerterytme for det meste er korreleret med lydtryksniveau, uanset hvordan vi forstår eller emotionelt relaterer til en lyd (dvs. vores hjerterytme påvirkes af lydtryksniveau, uanset om vi synes det er smukt eller støjende). På dette grundlag analyserede de en skoleklasse, der havde dårlig akustik i en uge efterfulgte af en uge med meget god akustik. Begge uger var det de samme studerende, samme lærere, og de fulgte det samme skema. Målene for hjerterytme kan ses i figur 1. Rød = Meget god akustik, Sort = Dårlig akustik (Tiesler et al., s. 3110) Figur 1 viser en interessant korrelation mellem hjerterytme og akustiske forhold. Når man hæver lydtryksniveauet, så ser man, at lærernes hjerterytme er markant mere påvirkede…

Fortsæt med at læse
Luk menu